Ung og innovativ EMC virksomhed med en klar mission

ACCUPORTER er en dansk-spansk Export Management virksomhed med kontor i Madrid og rødder i Danmark

Vi er eksklusive kommercielle repræsentanter for en håndfuld spanske producenter, som har valgt Danmark som eksportmarked.

ACCUPORTER blev skabt mod slutningen af 2016, af en dansk iværksætter, med et brændende ønske om at bringe det bedste sammen fra to meget forskellige kulturer. Mere konkret, at forene lokale spanske producenter med danske detail- og grossistvirksomheder, som ønsker at købe direkte uden dyre mellemhandlere.

Handel på tværs af grænser og mellem lande med store kulturforskelle, kan ofte vise sig at være en besværlig og udfordrende affære - med administrative hæmsko og sprogbarrierer værende de to største 'deal breakers'. ACCUPORTER hjælper med at samle alle de løse ender og baner vejen for en let og smertefri distribution.

Blandt vores eksklusive partnere tæller bl.a. små og mellemstore vinhuse (bodegas), som traditionelt er familieejede. Her fremstiller man udsøgte kvalitetsvine, hvor vinbonden oftest selv tager del i hele fremstillingsprocessen, fra høst til aftapning.

Vores kommercielle team har nær ved 10 års erfaring indenfor marketing, salg og distribution af kvalitetsprodukter.

Vision & Mission

Små og mellemstore spanske producenter går ofte med store planer om at eksportere til andre lande. De oplever dog som regel de samme gentagende problemer, nemlig sprogbarrieren og kulturforskellene landene imellem. Der er derfor et tydeligt behov for eksportassistance, både på det kommercielle og juridiske plan.

ACCUPORTERs vision er derfor at yde et mærkbart bidrag til, at lokale spanske producenter kan realisere deres drømme om at eksportere til netop det danske marked.
Vi udnytter vores færdigheder, fleksibilitet og kendskab til det danske marked, til at fremme vækst. Gennem vores langsigtede perspektiver og innovative markedsføringsstrategier, ønsker vi at udvikle samhandlen mellem Danmark og Spanien.

Vores mission er:
1) at skabe forretningsmæssige resultater i særklasse for vores kunder, samt yderligere etablere klare forretningsveje mellem spanske producenter og danske detail- og grossistvirksomheder.

2) at opbygge et godt omdømme til spanske lokalregioner og deres produkter på det danske marked. Med specielt henblik på regioner, som er mindre eller relativt ukendte for danskere.

Klik HER for at læse videre om hvilke produkter vi markedsfører